Sådan får dine tekster rytme, så læseren bliver hængende
Jeg læser stadig bøger om at skrive. Efter mere end 25 år med skrivning som levevej kunne man tro, at jeg var færdig med det, men det er jeg ikke og jeg håber, at jeg aldrig bliver det.
De fleste bøger læser jeg, tager et par gode pointer med fra og stiller tilbage på hylden. Men nogle få er så interessante, at de sætter sig fast. Gary Provost er en af dem.
Jeg stødte første gang på ham i bogen 100 Ways to Improve Your Writing.
Jeg er ikke uddannet journalist eller noget andet med skrivning i titlen. Jeg har bare elsket at skrive hele mit liv, og det kommer jeg til at blive ved med.
Det er min oplevelse, at hver bog om skrivning gør mig en lille smule bedre og det gør mig stolt. Provost gjorde mig mere end en lille smule bedre, fordi han satte ord på noget, jeg indtil da kun kunne mærke.
Hvem var Gary Provost?
Gary Provost (1944–1995) var amerikansk forfatter og skrivelærer. I mange år underviste han på skrivekurser og skrev om håndværket bag gode tekster. Han er bedst kendt for netop 100 Ways to Improve Your Writing fra 1985 — og især for ét kort afsnit om sætninger, som skribenter stadig deler med hinanden.
Fem ord, fem ord, fem ord
Denne sætning har fem ord. Her er fem ord igen. Det lyder fint i starten. Men nu bliver det ensformigt. Hører du, hvordan det hakker? Teksten kører i ring nu.
Så lad os skifte. Kort. Så lidt længere. Og så en sætning, der får lov at folde sig ud, bygge op og give dig tid til at trække vejret, før den lander. Hører du forskellen?
Det er Provosts greb, og det er derfor, hans afsnit er blevet så kendt. Han forklarer ikke bare pointen. Han lader dig mærke den, mens du læser.
Hans pointe er enkel: Skriv ikke kun til øjet. Skriv til øret. Læseren hører din tekst inde i hovedet, også når hun læser i stilhed. Hvis alle sætningerne har samme længde, mister hun opmærksomheden — og scroller videre.
Søg på Gary Provost sentence length, så finder du hele afsnittet. Det er værd at læse på originalsproget.
Hvorfor det betyder noget, når du skriver
Rytme er ikke pynt. Uanset om du skriver en mail til en kunde, en salgstekst, en side på din hjemmeside eller et opslag, er det rytmen, der bærer læseren fra første linje til sidste og det er dér, hun beslutter, om hun vil handle.
Mange tekster falder i én af to grøfter. Enten hakker de af sted i korte sætninger, eller også slæber de sig frem i lange. Begge dele trætter. Læseren mærker det, også selv om hun ikke kan sætte ord på hvorfor.
Forestil dig en revisor, der skriver til sine kunder om momsfristen. Første udgave:
Momsfristen nærmer sig igen. Mange iværksættere glemmer den. Det kan blive dyrt. Vi kan hjælpe dig med det. Skriv til os i dag.
Der er ikke noget forkert i den. Men den lyder som en telefonsvarer. Her er den samme besked med rytme:
Momsfristen nærmer sig igen. Og hvis du er som de fleste iværksættere, jeg arbejder med, ligger bilagene stadig i en skotøjsæske — eller i en mappe på skrivebordet, som du helst ikke vil åbne. Det kan blive dyrt. Men det behøver ikke tage mere end en time, hvis vi tager det sammen. Skriv til mig, så finder vi en tid.
Indholdet er næsten det samme. Forskellen er, at den anden udgave veksler mellem korte og lange sætninger: en kort indgang, en lang sætning, der maler et billede, læseren kan genkende sig selv i, en kort pointe, der slår fast, og en rolig afslutning. Den første udgave læser du. Den anden hører du.
Rytme er en form for respekt
Som jeg ser det, handler Provosts råd om at tage læseren alvorligt. Når du varierer dine sætninger, gør du det lettere for hende at følge med, og du viser, at du har tænkt på, hvordan teksten føles at læse, ikke kun på, hvad den skal sige. Det kræver ikke en uddannelse. Det kræver, at du lytter til din egen tekst.
Én ting, du kan gøre i dag
Læs din næste tekst højt, før du sender eller publicerer den. Hver gang du hører tre sætninger i træk med nogenlunde samme længde, så lav én af dem om. Gør den kortere, eller lad den folde sig ud.
Det tager fem minutter, og du vil høre forskellen med det samme.
