• Skriv en bog
  • Bøger
  • Podcast
  • Blog
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt

Morten Resen: Iværksætter-eventyret blotlagt helt fra starten

by René Hjetting on februar 21, 2017
Morten Resen
2 min læsetid


Morten Resen er gæsten i den tredje episode af Marketing To Go, og i modsætning til de to forrige er hans iværksætter-eventyr stadig i sin spæde start. Det unikke ved Mortens projekt er, at han inviterer alle interesserede med om bag scenen og giver os indblik i alle detaljer – også de økonomiske – i processen med at starte GoLittle op.

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

Lyt på Google Podcast

 

I min samtale med Morten kommer vi blandt andet omkring:

  • at tage springet fra fastlønnet job til iværksætter
  • hvorfor selve idéen i et projekt ingenting er værd i sig selv
  • hvordan den allerbedste markedsføring er vokset frem af noget, der slet ikke var tænkt som markedsføring
  • hvorfor du ikke skal lade bekymringer om økonomi afholde dig fra at blive iværksætter.

Morten Resen er tidligere vært på TV 2 Go’ morgen Danmark og nu iværksætter uden sikkerhedsnet. Hans podcast, som åbenbarer alle de nøgne fakta i opstartsprocessen, ligger på top 10 over danske podcast, og han får virkelig god respons fra sine mange lyttere, men har endnu ikke omsat for en krone. Kort sagt befinder Morten sig et af de mest spændende steder, man kan være som iværksætter!

Morten tror på sit projekt – og det gør jeg også, når han fortæller om motivationen bag. Idéen er udsprunget af, at noget manglede, og ligesom mine to forrige gæster understreger Morten, at det at tjene penge ikke er drivkraften i arbejdet; det skal føles godt i maven og være sjovt. Så er man også klar til at stå op kl. 4.30, som Morten gør, for at besvare mails…

Nu har Morten opbrugt sin pensionsopsparing og skal i gang med at jagte kapital. Er du nysgerrig på, hvordan det føles at stå ved dette springende punkt, så lyt med her:

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

Lyt på Google Podcast

 

(Foto: Kristian Selch Larsen)

Omhyggeligt udformet med ❤️ af René Hjetting © 2023
Din ven med den skarpe pen
✕
  • Skriv en bog
  • Bøger
  • Podcast
  • Blog
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt