Du bliver ikke bedre til at skrive ved at læse om det
For et par år siden regnede jeg efter, hvor mange gange jeg havde skrevet "jeg burde skrive mere" i min kalender uden at gøre det. Svaret var for pinligt til at dele her. Det eneste, der ændrede det, var at forpligte mig over for andre.
Forpligtelsen er det, der mangler
De fleste, jeg taler med, der gerne vil skrive bedre, har det samme problem: de skriver, når de har lyst og tid. Det vil sige sjældent. Ikke fordi de er dovne, men fordi der ikke er noget, der venter på dem. Ingen deadline. Ingen læser. Ingen grund til at afslutte det, de startede.
Et nyhedsbrev løser præcis det problem. Ikke fordi formatet er magisk, men fordi det skaber en forpligtelse, du ikke let kan ignorere. Der sidder mennesker og venter på det, du har lovet at sende. Og den fornemmelse — at nogen faktisk forventer noget af dig — er den mest effektive skrivemotor, jeg kender til.
Jeg har skrevet nyhedsbrev næsten hver uge i årevis. Der har været pauser. Der har været udgaver, jeg ikke var stolt af. Men jeg er blevet markant bedre til at skrive i kraft af det — ikke på trods af de dårlige udgaver, men delvist fordi de findes. Man lærer ikke at skrive ved at vente på de perfekte sætninger. Man lærer det ved at sende dem alligevel.
Sådan kommer du i gang
Tænk på ét emne, du arbejder med til daglig — noget du ved mere om end de fleste, og som du ikke ville have svært ved at tale om over en kop kaffe. Det er dit udgangspunkt.
Skriv om det. Én gang om ugen, hver 14. dag eller en gang om måneden — i det tempo, der er realistisk for dig. Ikke for at bygge en forretning endnu. Bare for at forpligte dig til at skrive og udgive det, du skriver.
Det er den korteste vej til at blive bedre, jeg har fundet.
Og hvis du vil have mere med på vejen, så er jeg i øjeblikket ved at færdiggøre en bog om at bygge et nyhedsbrev, der rent faktisk virker. Den udkommer til september - tilmeld dig premierelisten her, hvis du vil være blandt de første til at høre mere.
