Jacob Elton fra LinkedInsider er autodidakt og underviser i, hvordan man sælger på LinkedIn. I denne podcast taler vi blandt andet om:
- Hvordan du får 55 pct. af dem, du besøger på LinkedIn, til at vende tilbage til dig
- Hvordan du får din målgruppe til selv at gøre arbejdet med at lære dig og dine produkter/ydelser at kende
- Hvordan du får din målgruppe til selv at tage initiativ til at købe noget hos dig
- Hvorfor LinkedIn er ekstremt effektivt til at skaffe nye kunder i stor skala
- Hvordan du optimerer din profil og fx bruger din titel til at indfange potentielle kunder
- Hvorfor dit profilbillede er så vigtigt
- De forskellige pakker og muligheder, der er på LinkedIn
Jacob forklarer ad flere omgange, hvorfor det, der foregår på LinkedIn, er det samme som det, der foregår i den fysiske virkelighed – for der er et rigtigt menneske i den anden ende.
Derfor skal du egentlig bare opføre dig, som du ville gøre i virkeligheden, for at klare dig godt på LinkedIn – dvs. vær reel, flink, høflig og imødekommende, og hav fokus på den værdi, du kan tilbyde nye kunder.
I podcasten gennemgår vi skridt for skridt, hvordan du kan bruge LinkedIn til at etablere kontakter, opbygge relationer og fortsætte kommunikations-opbygningen helt frem til et salg af dine produkter og/eller ydelser.