I denne 33. episode af Opbyg dit publikum lægger jeg ud med lidt nyheder om, hvad der sker online i verden lige nu inden for bl.a. lydbøger og podcast – og hvad der kunne være relevant for dig i den forbindelse.
Og så taler jeg med Kristian Larsen, der er marketingdirektør i PL & Partners, hvor han arbejder med betalt annoncering på sociale medier. I podcasten snakker vi først og fremmest om Facebook.
Hør fx Kristian fortælle om:
- aktuelle tendenser i annoncering på Facebook
- de 3 præmisser, du må forholde dig til, når du annoncerer på Facebook
- det allerbedste greb som mindre selvstændig på Facebook
- hvorfor video-indhold er centralt, og hvordan du nemt laver en god video
- retargeting på Facebook og Facebook-pixel
- Facebook-grupper, og hvordan du kan bruge dem som fx vidensformidler
- fremtidens Facebook og dine muligheder som virksomhed
- e-mail-marketing kontra Facebook-annoncering
- hvordan du får flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev via Facebook og organisk søgning
- nyhedsbreve og webinarer – og hvordan du kan bruge dem
- hvordan Kristian arbejder målrettet med lead-scoring
- 2-trinsraketten, som opstarter interaktionerne med dine potentielle kunder
- Kristians 3 bedste råd for fremtiden – både på og uden for Facebook
Facebook nu og i fremtiden
Som Facebook-specialist er Kristian knivskarp på, hvordan du som selvstændig bedst får dig placeret i nyhedsstrømmen og indledt kommunikationen med dine potentielle kunder – og hvordan du i de efterfølgende interaktioner arbejder videre med dem. Kristian har også fingeren på pulsen, mht. hvordan Facebook kommer til at fungere fremover, og deler gavmildt sin indsigt.
Facebook har omkring 3 mio. aktive brugere om dagen, hvoraf de 90 pct. er på mobilen.
Hør, hvad det betyder for dig som virksomhed på Facebook.